“Forskellige grupper i befolkningen kan have forskellige tolerancer overfor bestemte NIR eksponeringer [læs: stråling fra trådløs teknologi, herunder mobilmaster].
For eksempel, børn, ældre og kronisk syge må formodes at have en lavere tolerance overfor NIR [stråling] end den øvrige befolkning.
Under disse forhold, kan det være nødvendigt at sætte specielle grænseværdier for sensitive grupper i befolkningen, men det kan være mere effektivt at justere de gældende grænseværdier til at inkludere disse sensitive grupper.”
Kilde: General approach to protection against non-ionizing radiation, ICNIRP 2002. (side 9)
Ovenstående er en oversættelse af afsnittet ”People being protected” fra dokumentationen som teleindustrien henviser til.
Men ingen taler om det, og man skal grave for at finde denne undtagelsesklausul.
Faktisk pålægger teksten, teleselskabet at afsøge hele mobilmastens dækningsområde for at finde omtalte sensitive befolkingsgrupper (børn, ældre og syge) og med udgangspunkt i hver enkelt persons helbredsstatus, sætte lavere grænseværdier der tager hensyn til dem.
Har teleselskabet ikke gjort dette inden opsættelsen af en mobil-mast, er deres udstyr ikke i overensstemmelse med grundlaget for grænseværdierne.
De gældende grænseværdier (ICNIRP, 1998) forhindrer iøvrigt kun at kroppen ikke bliver direkte opvarmet af strålingen, indenfor 6 minutter.
Har kommunens beslutningstagere læst og forstået dette? Sikkert ikke.
Ellers ville de næppe give tilladelse til en mobilmast lige ved en skole.